Log ind
Faglig baggrund

Struktur først – belønning, hvis I vil

Konfetti og medaljer er sjove at vise frem, men de er ikke kernen i Ollie. Kernen er en forudsigelig dag i billeder, som barnet selv kan følge. Her kan du læse, hvad forskningen siger, og hvorfor I selv bestemmer, hvor meget belønning der skal være – og om der skal være nogen.

Senest opdateret 29. september 2026

Kort fortalt

  • Strukturen er det bærende. Visuelle planer er en af de bedst dokumenterede former for støtte til børn med autisme – og de hjælper mange andre børn med at overskue og huske dagen.
  • Medaljer er et tilvalg. De er slået fra, indtil I selv vælger dem, fordi belønning kan tage lysten fra nogle børn.
  • Fejringen kan skrues op og ned – fra stor fest til et stille flueben. Stilene Voksen og Rolig starter helt uden.
  • Målet er, at barnet klarer mere selv – med færre påmindelser fra de voksne.
  • I kender jeres barn bedst. Næsten alt kan tilpasses for hvert barn og ændres, efterhånden som barnet udvikler sig.

En forudsigelig dag i billeder

For mange børn er det svært at vide, hvad der skal ske, og hvornår. Det kan give uro, konflikter og mange spørgsmål – især i skiftene fra én ting til den næste. En visuel plan gør dagen synlig: Barnet kan se, hvad der sker nu, hvad der kommer bagefter, og hvornår det er slut.

Visuel støtte er en af de bedst dokumenterede metoder til børn med autisme. Den store amerikanske gennemgang af forskningen fra National Clearinghouse on Autism Evidence and Practice regner den som evidensbaseret praksis1. Visuelle skemaer kan gøre børn mere selvstændige og mindske udfordrende adfærd2,3 – også i de svære overgange4. I dansk specialpædagogik kendes tankegangen fra struktureret pædagogik, der blandt andet bygger på TEACCH5.

Forudsigelighed betyder meget, fordi uvished er en stor kilde til angst hos mange børn med autisme6. Men alle børn har gavn af at vide, hvad der skal ske. Forskningen i familiers hverdag peger på, at faste rutiner hænger sammen med børns trivsel og sundhed7.

Sådan gør vi i Ollie

  • Billeder i rækkefølge. Store piktogrammer, og den næste opgave er fremhævet.
  • Den rigtige rutine på det rigtige tidspunkt. Om morgenen vises morgenrutinen, om aftenen godnatrutinen – helt af sig selv.
  • Husk i dag. Tandlæge, legeaftale og andet, der er anderledes i dag, står øverst, så barnet kan forberede sig.
  • Egne fotos. Nogle børn genkender lettere et foto af deres egen tandbørste end en tegning8.
  • Oplæsning og tekst. Barnet kan forstå planen, også før det kan læse.

Hjælp der, hvor opgaven skal løses

Mange børn – og især børn med ADHD – har svært ved at holde flere ting i hovedet, huske det næste trin og komme i gang. Det handler om de eksekutive funktioner: arbejdshukommelse, impulskontrol og evnen til at skifte fra én ting til en anden9. Det er ikke et spørgsmål om vilje.

Derfor anbefaler ADHD-forskeren Russell Barkley at flytte hjælpen ud af hovedet og hen til det sted og det tidspunkt, hvor opgaven skal løses10. En plan, barnet kan se, husker for barnet – så de voksne ikke behøver at gøre det.

Sådan gør vi i Ollie

  • Én ad gangen. Visningen viser kun den næste opgave, stort og tydeligt – til børn, der bliver overvældet af en hel liste.
  • Følgeopgaver. Når barnet har krydset badet af, spørger appen, om håndklædet også er hængt op – lige dér, hvor det er let at glemme. Svarer barnet “Ikke endnu”, bliver det en opgave for sig lige efter.
  • Hold skærmen tændt. Planen forsvinder ikke midt i morgenrutinen, og skærmen slukker igen, når rutinen er klaret.
  • Ekstra opgave i dag. Skal der ske noget særligt, kommer det med i planen – uden at den faste rutine ændres.

Belønning – og hvorfor den er et tilvalg

Konfetti og medaljer kan ligne det vigtigste i Ollie. Det er det ikke, og det er et bevidst valg.

Belønning kan tage lysten

Motivationsforskningen har i 50 år vist, at belønning kan fortrænge den lyst, der kommer indefra. I et klassisk forsøg fik børnehavebørn lovet en belønning for at tegne. Bagefter tegnede de mindre af sig selv end børn, der ikke havde fået noget – og end børn, der var blevet overrasket med en belønning11. En gennemgang af 128 forsøg bekræftede mønstret og fandt, at det er stærkest hos børn12. I økonomien kaldes det motivation crowding: Den ydre belønning skubber den indre motivation ud13.

Men det er ikke hele historien

Andre forskere har vist, at belønning ikke altid skader14, og for nogle børn – fx mange børn med autisme – er systematisk forstærkning en veldokumenteret metode1. Belønning fortrænger især den lyst, der allerede er der. Og der er ikke meget lyst at fortrænge, når det gælder tandbørstning eller at pakke skoletasken.

Ved den slags opgaver er målet ikke, at barnet skal elske dem. Målet er, at barnet efterhånden forstår, hvorfor de er vigtige, og gør dem, fordi det giver mening – også når ingen belønner det. Selvbestemmelsesteorien kalder det internalisering15.

Det afgørende er, hvordan belønningen opleves

Opleves belønningen som styring – “du får kun noget, hvis …” – kan den tage lysten. Opleves den som et tegn på, at man kan noget, kan den give mere lyst12,16. Ros virker bedst, når den er oprigtig, ikke sammenligner barnet med andre og viser, at målet er til at nå16.

Sådan gør vi i Ollie

  • Medaljer er slået fra, indtil I vælger dem. I introguiden og under Børn kan I læse om fordele og ulemper og vælge for hvert barn.
  • Fejringen kan skrues op og ned – fra stor fest til et stille flueben – og lydene kan slås fra.
  • Fremskridt uden præmie. Barnet kan altid se, hvor langt det er nået i dag. Det er information – ikke betaling.
  • Ros for indsatsen. Appen roser det, barnet gør – “Flot arbejde!” og “Du blev ved, til det hele var klaret!” – ikke hvem barnet er16.
  • Ingen sammenligning. Barnet ser kun sin egen plan, aldrig søskendes.
  • Ingen minuspoint. Der bliver aldrig trukket noget fra. Trykker barnet forkert, kan afkrydsningen fortrydes, og en medalje, der blev optjent ved en fejl, forsvinder igen.

I bestemmer, hvor meget der sker

  1. Kun fluebenEt flueben og en kort besked.Voksen og Rolig
  2. Lille festLidt konfetti og korte fejringer.Ung
  3. Stor festKonfetti ved hvert flueben og store fejringer.Legende
  4. + MedaljerFor opgaver, perfekte dage og dage i træk.Altid et tilvalg

Mærkerne viser, hvor hver stil starter. Fejring, konfetti og lyde kan ændres for hvert barn.

Et godt sted at starte

Er I i tvivl, så start uden medaljer og med lidt fejring. Bruger I belønning til at få en ny vane i gang, så skru ned igen, når vanen sidder – fra stor fest til lille fest til bare fluebenet. Og tal med barnet om, hvorfor opgaven er vigtig. Det er dét, der får vanen til at holde, når konfettien er væk.

Tegn på, at det er tid til at skrue ned: Barnet spørger “hvad får jeg?”, gør kun opgaverne for medaljernes skyld eller bliver ked af det, når en stribe af dage i træk bliver brudt.

Barnet gør det selv

Børn trives og lærer bedst, når de oplever, at de har indflydelse, at de kan noget, og at de hører til. Det er kernen i selvbestemmelsesteorien15. Når forældre støtter barnets selvstændighed frem for at kontrollere, hænger det sammen med, at barnet bliver bedre til at styre sig selv17,18, og selv små valg kan øge lysten til en opgave19.

En visuel plan flytter også påmindelserne væk fra de voksne. Når planen viser, hvad der er det næste, behøver den voksne ikke at sige det – og morgenen bliver mindre en række beskeder og mere noget, barnet selv klarer. Det er netop formålet med visuelle skemaer: at barnet bliver mindre afhængigt af de voksnes påmindelser20.

Sådan gør vi i Ollie

  • Barnet krydser selv af. Det er barnets plan – ikke en kontrolliste for de voksne.
  • Barnet kan vælge rækkefølgen. Slår I “Vis rækkefølge” fra, vælger barnet selv, hvad det tager først. Rækkefølgen er en hjælp, ikke et krav.
  • Barnets egen plan. Vælg figur, farver og baggrund sammen med barnet – eller brug et foto, barnet selv har valgt.

Samme struktur – tilpasset barnet

Ingen børn er ens, og det, der hjælper ét barn, kan være for meget for et andet. Derfor er næsten alt i Ollie noget, I vælger for hvert barn.

Mange børn med autisme reagerer stærkere på lyd, lys og bevægelse end andre børn21. Til dem er stilen Rolig: ingen animationer eller konfetti, dæmpede farver, bløde lyde og én opgave ad gangen. Større børn og unge har brug for en plan, der ikke føles barnlig. Stilene Ung og Voksen giver samme struktur i et mere voksent udtryk.

God støtte er som et stillads: Den skal passe til det, barnet kan nu, og tages ned lidt efter lidt, når barnet kan mere22. En plan, der starter med store billeder og oplæsning, kan senere blive til en tjekliste med tekst – og nogle opgaver kan helt forsvinde fra planen, fordi barnet klarer dem af sig selv.

Stilen Legende: store, farverige billedkort med numre, og den næste opgave er fremhævet
Legende
Stilen Rolig: én opgave ad gangen i dæmpede farver
Rolig
Samme morgenrutine i to stile.

På papir, når det passer bedre

Ikke alle situationer egner sig til en skærm. Derfor kan I printe dagens eller hele ugens plan med de samme piktogrammer, farver og skrift, som barnet kender fra appen – til køleskabet, til bedsteforældrene eller til skolen og institutionen. Barnet krydser af med en blyant.

Når barnet møder de samme billeder og den samme struktur derhjemme og ude, er planen lettere at genkende og bruge. Og nogle børn har det simpelthen bedst uden en skærm.

Papiret har heller ingen medaljer. I stilene Legende og Rolig er der en stjerne ved hver rutine, som barnet kan farve, når rutinen er klaret – en stille fejring, barnet selv står for.

Almas dag printet på papir: rutinerne med piktogrammer og afkrydsningsbokse, hvor morgenrutinen er krydset af med blyant, og stjernen er farvet

Indstillingerne – og hvornår de hjælper

Her er de vigtigste indstillinger, og hvornår de kan hjælpe. De vælges for hvert barn, og I kan altid ændre dem igen. Vi arbejder løbende på at tilføje mere viden til hver enkelt indstilling.

Struktur og overblik

Stil

Legende, Ung, Voksen eller Rolig. Stilen er et udgangspunkt for skrift, visning, fejring og lyd – alt kan finjusteres bagefter.

Visning

Kort giver store billeder til de mindste. Liste giver overblik over mange opgaver. Én ad gangen hjælper børn, der bliver overvældet af en hel liste.

Vis rækkefølge

Nummererer opgaverne og viser den næste. Slå det fra, når barnet har godt af selv at vælge, hvad det tager først.

Vis tekst

Tekst under billederne støtter barnet, der er ved at lære at læse. Slå det fra for de mindste, der kun bruger billeder.

Oplæsning

Appen læser opgaverne op i tre tempi. Det langsomme tempo giver mere tid til at forstå.

Piktogrammer og fotos

Farverige emojis, tegnede motiver, pædagogiske AAC-symboler eller jeres egne fotos. Vælg det, barnet lettest genkender.

Skrift

Fem skrifttyper, heraf den læsevenlige Atkinson Hyperlegible, hvor bogstaverne er svære at forveksle.

Hold skærmen tændt

Skærmen slukker ikke midt i en rutine, så barnet ikke mister planen af syne.

Motivation

Fejring

Stor fest, lille fest eller ingen. Brug mere fejring, når en ny vane skal i gang, og skru ned, når den sidder.

Lyde

Glade, bløde eller retro lyde – eller ingen. Bløde lyde passer til børn, der er følsomme over for lyd.

Medaljer

Slået fra, indtil I vælger dem. Læs om fordele og ulemper under Belønning.

Hverdagen

Følgeopgaver

En lille ting, der er let at glemme bagefter, fx “Hæng håndklædet op” efter badet. Appen spørger, lige når barnet har krydset opgaven af.

Ekstra opgave i dag

Noget særligt for én dag, uden at rutinen ændres. Barnet kan se det i planen i stedet for at blive overrasket.

Husk i dag

Huskesedler vises øverst på den rigtige dag, så barnet kan forberede sig på det, der er anderledes.

Ugeplan og særlige dage

Én plan til hverdage, en anden til weekenden – og en anden plan eller fridag, når der er ferie.

Print

Dagens eller ugens plan på papir med de samme piktogrammer og afkrydsningsbokse – til køleskabet, skolen eller bedsteforældrene.

Fagligheden bag Ollie

Ollie er udviklet sammen med Lærke, der er cand.psych. og har flere års erfaring fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Valgene i appen – fx at medaljer er et tilvalg – er truffet med den faglighed i ryggen og med forskningen på denne side.

Ollie er et redskab i hverdagen og erstatter ikke professionel hjælp. Er du bekymret for dit barns trivsel eller udvikling, så tal med jeres læge, sundhedsplejersken, barnets institution eller skole eller PPR i jeres kommune.

Har du spørgsmål, erfaringer eller idéer til, hvad vi skal skrive mere om? Skriv til os på [email protected].

Vil I prøve? Introguiden sætter barnets første dagsplan op på fem minutter – og spørger, om barnet skal have medaljer.

Kom i gang – gratis

Kilder

  1. Steinbrenner, J. R., Hume, K., Odom, S. L. m.fl. (2020). Evidence-Based Practices for Children, Youth, and Young Adults with Autism. FPG Child Development Institute, University of North Carolina. fpg.unc.edu
  2. Knight, V., Sartini, E. & Spriggs, A. D. (2015). Evaluating visual activity schedules as evidence-based practice for individuals with autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 45(1), 157–178. doi.org/10.1007/s10803-014-2201-z
  3. Lequia, J., Machalicek, W. & Rispoli, M. J. (2012). Effects of activity schedules on challenging behavior exhibited in children with autism spectrum disorders: A systematic review. Research in Autism Spectrum Disorders, 6(1), 480–492. doi.org/10.1016/j.rasd.2011.07.008
  4. Dettmer, S., Simpson, R. L., Myles, B. S. & Ganz, J. B. (2000). The use of visual supports to facilitate transitions of students with autism. Focus on Autism and Other Developmental Disabilities, 15(3), 163–169. doi.org/10.1177/108835760001500307
  5. Mesibov, G. B., Shea, V. & Schopler, E. (2004). The TEACCH Approach to Autism Spectrum Disorders. Springer. doi.org/10.1007/978-0-306-48647-0
  6. Boulter, C., Freeston, M., South, M. & Rodgers, J. (2014). Intolerance of uncertainty as a framework for understanding anxiety in children and adolescents with autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 44(6), 1391–1402. doi.org/10.1007/s10803-013-2001-x
  7. Fiese, B. H., Tomcho, T. J., Douglas, M., Josephs, K., Poltrock, S. & Baker, T. (2002). A review of 50 years of research on naturally occurring family routines and rituals: Cause for celebration? Journal of Family Psychology, 16(4), 381–390. doi.org/10.1037/0893-3200.16.4.381
  8. Mirenda, P. & Locke, P. A. (1989). A comparison of symbol transparency in nonspeaking persons with intellectual disabilities. Journal of Speech and Hearing Disorders, 54(2), 131–140. doi.org/10.1044/jshd.5402.131
  9. Diamond, A. (2013). Executive functions. Annual Review of Psychology, 64, 135–168. doi.org/10.1146/annurev-psych-113011-143750
  10. Barkley, R. A. (1997). Behavioral inhibition, sustained attention, and executive functions: Constructing a unifying theory of ADHD. Psychological Bulletin, 121(1), 65–94. doi.org/10.1037/0033-2909.121.1.65
  11. Lepper, M. R., Greene, D. & Nisbett, R. E. (1973). Undermining children's intrinsic interest with extrinsic reward: A test of the “overjustification” hypothesis. Journal of Personality and Social Psychology, 28(1), 129–137. doi.org/10.1037/h0035519
  12. Deci, E. L., Koestner, R. & Ryan, R. M. (1999). A meta-analytic review of experiments examining the effects of extrinsic rewards on intrinsic motivation. Psychological Bulletin, 125(6), 627–668. doi.org/10.1037/0033-2909.125.6.627
  13. Frey, B. S. & Jegen, R. (2001). Motivation crowding theory. Journal of Economic Surveys, 15(5), 589–611. doi.org/10.1111/1467-6419.00150
  14. Cameron, J. & Pierce, W. D. (1994). Reinforcement, reward, and intrinsic motivation: A meta-analysis. Review of Educational Research, 64(3), 363–423. doi.org/10.3102/00346543064003363
  15. Ryan, R. M. & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American Psychologist, 55(1), 68–78. doi.org/10.1037/0003-066X.55.1.68
  16. Henderlong, J. & Lepper, M. R. (2002). The effects of praise on children's intrinsic motivation: A review and synthesis. Psychological Bulletin, 128(5), 774–795. doi.org/10.1037/0033-2909.128.5.774
  17. Grolnick, W. S. & Ryan, R. M. (1989). Parent styles associated with children's self-regulation and competence in school. Journal of Educational Psychology, 81(2), 143–154. doi.org/10.1037/0022-0663.81.2.143
  18. Joussemet, M., Landry, R. & Koestner, R. (2008). A self-determination theory perspective on parenting. Canadian Psychology, 49(3), 194–200. doi.org/10.1037/a0012754
  19. Patall, E. A., Cooper, H. & Robinson, J. C. (2008). The effects of choice on intrinsic motivation and related outcomes: A meta-analysis of research findings. Psychological Bulletin, 134(2), 270–300. doi.org/10.1037/0033-2909.134.2.270
  20. McClannahan, L. E. & Krantz, P. J. (2010). Activity Schedules for Children with Autism: Teaching Independent Behavior (2. udg.). Woodbine House.
  21. Ben-Sasson, A., Hen, L., Fluss, R., Cermak, S. A., Engel-Yeger, B. & Gal, E. (2009). A meta-analysis of sensory modulation symptoms in individuals with autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 39(1), 1–11. doi.org/10.1007/s10803-008-0593-3
  22. Wood, D., Bruner, J. S. & Ross, G. (1976). The role of tutoring in problem solving. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 17(2), 89–100. doi.org/10.1111/j.1469-7610.1976.tb00381.x